Udskriv
Min rejse side - gå til forsiden
SENESTE REJSER:

Australien - nov 2023

England - nov 2023

Italien - okt 2023

San Marino - okt 2023

Israel - sep 2023

Beograd - sep 2023

Stockholm - juli 2023

Gdansk - juli 2023

KOMMENDE REJSER:

Thailand - feb 2024

Laos - feb 2024

Cambodia - feb 2024

Bilbao - mar 2024

Færøerne - april 2024

Berlin - juli 2024

Portugal - juli 2024

Jordan 2013

 
Med en placering på verdenskortet mellem Syrien, Irak, Saudi-Arabien og Israel er det noget af et mirakel at Jordan er et af de mest stabile lande i det ellers noget turbulente Mellemøsten. Jordan er et monarki og blev selvstændigt (fra Storbritanien) i 1946.
 
 AQABA:
 
Vel ankommet til Aqaba!
 
Aqaba er Jordans eneste kystby, og er blevet et populært turistmål pga. af det milde vinterklima og de gode dykkermuligheder i Rødehavet. At der så ligger flere oplagte og interessante udflugtsmål i umiddelbar nærhed af Aqaba var medvirkende til at vi hoppede med på flyveren denne vinter.
 
Ikke den slags badedyr man normalt ser på stranden! 
 
Byens centrale Moské.
 
WADI RUM:
 
Wadi er arabisk for en valley/dal. Wad Rum kaldes også for 
“The Valley of the Moon”.
 
Blot 45 minutters kørsel fra Aqaba og du er fremme i dette ørkenlandskab fra en
anden planet. 
 
Det var sjovere at løbe ned af sandbakkerne end at gå op ad dem.. 
 
Wadi Rum er hjemsted for Zalabia Beduinerne som efterhånden har fundet ud af
at lave en god skilling på de flere og flere turister der lægger vejen forbi. 
 
Så der gik ikke lang tid før familien Toft-Olsen sad på ryggen af to kamler. 
 
En kort tur i fine og om ikke andet meget autentiske omgivelser. 
 
 
 
 
 
Min favorit-ferie-billede fra Jordan. 
 
 
 
Meget af filmen Lawrence of Arabia fra 1962 er filmet i Wadi Rum. 
 
Ture til Wadi Rum kan være alt fra endagsture (som vores) til overnatninger i
beduin camps. Heste og især Camelsafari er populært – ligesom  rock-climbing og
hiking ture er muligt. Men de fleste kommer for at opleve solnedgangen i dette
betagende landskab – noget som vi må have til gode til en anden gang. 
 
 
Tilbage i Aqaba var de lokale i gang med at male en mur i den centrale del af byen. 
 
Ebbe-Emil fik lov til at deltage i løjerne og malede blade på
træet.
 
Kamler og heste er langt fra et særsyn på fortovene i Aqaba, og man skal lige
passe på med hvor man træder med sine klip-klappere.. 
 
Tid til en eftermiddags-is/drink/kaffe på det lokale torv...
 
..inden vi kunne tage endnu en tur i poolen.
 
 
PETRA:
 
Oldtidsbyen Petra har siden 1985 været optaget på UNESCOs World Heritage Site og er desuden på listen over "Verdens Syv Nye Vidundere". Her findes obelisker, kongegrave, amfiteater og simple boliger i små  huler, der engang var beboet af beduiner.
 
Det tager ca. 2 timer at køre fra Aqaba til Petra – og undervejs passere man et
bjergpas hvor der (her i januar) var mulighed for en rask sneboldkamp.
 
Fra ”billetkontoret” til selve skattekammeret er der 4 km at gå. Så de lokale har
naturligvis set en god forretning i at tage dumme turister dertil på hest. Vi var ikke
bedre end andre dumme turister så vi hoppe op på ryggen af to heste.
 
Vi blev dog hurtig overtalt til at tage den ”store tur” op i bjergene og rundt om
byen hvorfra vi så ville kunne skue ud over byen og landskabet – skulle så selv gå
tilbage. Det kom vi ikke til at fortryde.
 
Her gør vores hest et velfortjent stop mens Ebbe-Emil og jeg nyder den fantas-
tiske udsigt.
 
Prinsessen på den hvide hest! 
 

Går alt andet galt for Ebbe-Emil kan han altid blive
”jokes-skriver” for Linie 3. En dag vi sad og snakkede om
at der ikke var noget græs i Jordan - kun sand og jord,
svarede Ebbe-Emil: ”det er jo derfor det hedder Jord(d)an..
ØØhh doh! Anders Bircow har ringet – han er vild med
dine jokes..
 
 
 
 
 
Petra (græsk for klippe/sten) blev bygget af nabataeaerne, et
arabisk folk, der bosatte sig her.
 
I Petras storhedstid, omkring starten på vores tidsregning, har der boet op til
20.000 personer i byen.
 
Takket være byens ret så utilgængelige beliggenhed midt i den jordanske ørken,
og det faktum, at indbyggerne var i stand til at opsamle den smule regnvand der
kom og dermed blev selvforsynende med vand, kom Petra i til at fungere som en
fæstning. Derfor kunne nabataeaerne kunne tilbyde, frisk drikkevand og et sik-
kert sted at overnatte til de handlende karavaner, som rejste forbi byen med
silke, krydderier og andre værdifulde varer fra Kina, og Indien på vej til Egypten,
Grækenland og Rom.
 
Romerne opnåede dog kontrol over byen, og Petras
betydning mindskedes, da handlen gik over Syrien.
I 300-tallet blev byen ramt af et jordskælv. Senere
erobrede muslimske arabere byen og den blev hårdt
plyndret. Petra var beboet helt frem til 1100-tallet,
hvor det første kristne korstog nåede området.
  
Herefter forsvandt Petra fra den vestlige verdens radar,
indtil en schweiziske forsker ankom 1812. Da var byen
strengt bevogtet af lokalbefolkningen, der betragtede
den som et helligt sted – her lå en profet begravet.
Hr. Burckhardt (schweiziske forsker hed) kom til Petra
i 1812, blev han derfor nægtet adgang. Men historien
fortæller at han klædte sig ud som pilgrim og påstod,
at han var kommet hele vejen fra Indien for at bede ved
profetens grav. Vagterne gav sig, og Hr Burckhardt blev
således den første vesterlænding, der i mange hundred
år fik adgang til Petra!

De fleste turister kommer til Petra via denne spek-
takulære rute gennem Wadi as-Sik – en smal og 2 km
lang kløft, hvor man er omgivet af klipper, som strækker
sig op mod himlen på begge sider. 
 
Kommer man ind denne vej fra er det denne facade,
hugget direkte ud af bjerget, der møder en. Det
såkaldte Skattekammer!  
 
Jeg undrede mig over at man sætter en dværg-soldat
til at vogte foran selve skattekammeret!!
 
Men på trods af sit navn har det formentlig ikke huset
nogen skat. Det er mere sandsynligt, at det har været
en kongegrav.. mener historikere.
 
Petra blev for alvor kendt i den brede befolkning da
man i 1989 indspillede slutscenerne til ”Indiana Jones
og det sidste korstog”.
 
Da der blev lidt knas/støj på vores oprindelige værelse, tilbød hotellet at vi kunne
skifte til en af deres suiter med denne udsigt ud over Rødehavet - det sagde vi
Ja Tak til..
 
Meget børnevenligt toilet på hotellet med en "håndvask"
i børnehøjde lige ved siden af toilettet...
 
Ca. 15 km syd fra Aqaba-by ligger Talay Bay som er et stykke lækker strand med
tilhørende resorts.  
 
Vi boede på Môvenpick inde i byen, men de har også dette
resort i Talay Bay. Der kørte shuttlebusser mellem de to
hoteller og man kunne fit benytte dem begge.
 
 
 
 
 
Den nok mest populære souvenir at slæbe med hjem fra Jordan er disse glas-
krukker, hvor de fylder dem med sand i forskellige farver og får lavet nogle
imponerende motiver.
 
Ebbe-Emil fik lavet en fin krukke til sin kæreste Isabaella (samt en til sig selv!). 
 
Ebbe-Emil med kamaraet.. Kunst, talent eller ?? 
 
Servicen i Jordan var fremragende.. med gratis kort, og uanede hjælp fra det
venlige turistpoliti.
 
 
Jordan var et fremragende bekendtskab og et rejseland der burde ligge langt oppe på alles to-do liste: Et super klima, meget fornuftigt prisniveau, yderst venlig befolkning og ikke mindst nogle top-top attraktioner – what´s not to like??